Vi og vores partnere, herunder Shopify, anvender cookies og andre teknologier til at tilpasse din oplevelse, vise dig annoncer og foretage analyser. Vi vil ikke anvende cookies eller andre teknologier til disse formål, medmindre du accepterer dem. Få mere at vide i vores politik om beskyttelse af persondata.
politik om beskyttelse af persondata.
Læs mere om de cookies, vi bruger, og vælg, hvilke cookies du vil tillade.
Land
Din indkøbskurv er tom
Fremhævede produkter
Et pride flag, også kendt som regnbueflag, er et stærkt symbol på mangfoldighed, fællesskab og støtte til LGBT+ miljøet. Flaget bruges verden over ved parader, events, markeringer og som synlig støtte i private hjem, virksomheder og institutioner. Det klassiske prideflag består af seks vandrette striber, hvor hver farve har sin egen betydning. Sammen danner farverne det ikoniske regnbueflag, som i dag er et internationalt symbol for LGBTQ+ fællesskabet. Hos Langkilde & Søn tilbyder vi pride flag i slidstærk flagdug og i flere størrelser. Flaget findes også i en udvidet LGBTQIA+ version med flere striber. Denne variant er ikke en del af vores faste sortiment, men du er altid velkommen til at kontakte os for en forespørgsel.
Regnbueflaget, det officielle prideflag, blev oprindeligt designet af den amerikanske kunstner og aktivist Gilbert Baker. Flaget blev første gang anvendt den 25. juni 1978 under The San Francisco Gay and Lesbian Freedom Day Parade, og siden er LGBT+flag blevet et internationalt symbol, der omfatter lesbiske, bøsser, biseksuelle, queerpersoner og transpersoner.
Men hvad betyder farverne i prideflaget egentlig? De seks farver har hver deres betydning: rød symboliserer liv, orange helbredelse, gul solen, grøn naturen, blå kunst og violet ånd. Sammen danner farverne det ikoniske regnbueflag, som repræsenterer mangfoldighed, fællesskab og lighed.
Hos Langkilde & Søn finder du et stort udvalg af prideflag i flere størrelser. Vores prideflag fås til flagstang, facadestang eller på pind, perfekte til parader, events og festlige begivenheder. Vi fremstiller vores LGBT+-flag i kvalitetsmaterialer som ekstra stærk ægte flagdug eller silkelignende nylon, så farverne forbliver klare og flotte, selv efter mange års brug.
I Danmark har vi en stærk tradition for at hejse LGBT+flag, og landet var blandt de første i verden til at have et prideflag vajende året rundt. På Regnbuepladsen i København, tæt ved Rådhuspladsen, vajer regnbueflaget dagligt. Her har Copenhagen Pride fået tilladelse fra Københavns Kommune til at opstille en flagstang med et permanent prideflag. Flaget fungerer som et symbol på sammenhold og mangfoldighed, for lesbiske, bøsser,
biseksuelle, transpersoner og øvrige seksuelle minoriteter.
Copenhagen Pride afholdes hvert år i august og kulminerer i den farverige Pride-parade, som samler tusindvis af deltagere og tilskuere. Uanset om det er under selve Pride-ugen eller resten af året, bruges regnbueflaget som et stærkt symbol på fællesskab og synlighed.
Pride-flag er regnbuefarvede flag, der symboliserer stolthed, mangfoldighed og inklusion i LGBTQ+-fællesskabet – og bruges ved fejring, parader og markeringer.
Vi sælger pride flag i forskellige størrelser til flagstangen og til facadestang.
Farverne i pride flaget har hver sin betydning og symboliserer mangfoldigheden i LGBT+ fællesskabet. Det klassiske prideflag består af seks vandrette striber:
Sammen danner farverne det ikoniske regnbueflag, som i dag er et internationalt symbol på stolthed, lighed og synlighed for LGBTQ+ personer verden over.
Ja, pride-flag kan bruges hele året til at vise støtte, inklusion og mangfoldighed. Både til events, i butikker, hjemme eller på kontoret.




