VIMPEL, STANDER, VINDPOSE & NAVNEVIMPEL
En flagstang bør ikke stå tom. Brug en vimpel, stander eller vindpose som flagstangens hverdagsbeklædning. Om det skal være en smal legesyg vimpel eller den mere statelige brede stander eller den vindstærke vindpose er helt og holdent en smagsag. Gå på opdagelse i det store udvalg af vimpler, standere og vindposer til din flagstang. Herunder finder du et bredt udvalg af vimpler og standere i flere prisklasser, størrelser og materialer - testet i det danske klima.
Kender du vimplens historie?
Vimplen er det lange slanke flag, som hænger i flagstangen alle døgnets timer, året rundt. Vimpler har været kendt lige siden middelalderen, hvor ridderne smykkede deres rustninger, deres hest, deres lanse, deres borg osv. med farverene fra deres våbenskjolde. Vimpler viste på lang afstand, hvem ridderen var. Denne tradition spredte senere sig til havet og orlogsflåden, hvor skibene blev udsmykket med vimpler for den adelsmand, der havde kommandoen på skibet.
Hvor stammer vimplen egentlig fra?
Oprindeligt var Dannebrog kun kongens flag, og blev i f.eks. 1500- og 1600-tallet kun brugt på kongens skibe, altså flådens orlogsfartøjer. Senere spredte brugen af Dannebrog sig til privatejede handelsskibe og tilbage i 1800-tallet, ikke mindst i perioden med De Slesvigske Krige 1848-51 og 1864, blev det almindeligt for private danskere at bruge Dannebrog i hjemmene og på gader og stræder. Denne "privatisering" af Dannebrog blev accepteret af den siddende statsmagt, og i dag tilhører flaget ikke kun staten og kongemagten, men alle os alle sammen. Vi benytter flag til alle formål såsom fødselsdage, jul, landskampe og meget mere.
Vimpler havde en helt særlig betydning i Søværnet, hvor de blev brugt til at angive, at et skib var under kommando. I samme periode som Dannebrog blev hver mands eje blev brugen af vimpler også spredt fra den maritime verden til privat brug på land. På private flagstænger havde vimplen tidligere den betydning, at "huset var under kommando", altså at ejendommens ejer var hjemme. I dag er de færreste dog klar over de maritime referencer i brugen, idet vi benytter vimplen døgnet rundt, året rundt uanset om vi er hjemme eller ej.