Derfor fejrer vi Mortens aften
Mortensaften afholdes den 10. november, men hvorfor er det egentlig, vi fejrer mortensaften?
Mortensaften fejres til minde om biskoppen Martin af Tours, som faktisk slet ikke ville være biskop! Martin af Tours levede i 300-tallet i Romerriget, som dengang også omfattede det nuværende Ungarn, hvor han blev født omkring år 336 af romerske forældre. Morten, der havde ry for at være en god og from mand, blev på grund af sit ry og gode gerninger udpeget til biskop i den franske by Tours i det daværende Gallien. Men Morten ønskede på grund af sin beskedenhed ikke det høje embede, og han gemte sig derfor i en gåsesti, da indbyggerne kom for at udnævne ham. Men gæssene begyndte at gække og afslørende, hvor han var. Derfor bestemte han, at gæssene hvert år, den 10. november, skulle lade livet og spises! I dag er mortensgåsen dog i de fleste tilfælde byttet ud med en and.